Fortsæt til indhold

De frivillige og civilsamfundet

Arkiv
Arkiv

Af Erhardt Jull, Byrådet –Konservative Den danske samfundsmodel bygger på, at vi kan hjælpe hinanden og at de stærke borgere kan hjælpe de svagere. Der er opnået mange gode effekter og synergieffekter ved at frivillige borgere påtager sig hjælpe- og støttefunktioner indenfor de opgaveområder, hvor Varde kommune traditionelt egenhændigt står for opgaveløsningen. De frivillige hænder skal ikke erstatte, men supplere de kommunale hænder og skal medvirke til at skabe større dialog og fællesskab mellem generationerne. Der er rigtig mange ressourcer gemt hos borgere, der måske er gået på tidlig pension eller som blot har overskuddet til at være noget for andre borgere. Som byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti vil jeg arbejde for at kommunen, for at det fortsat skal være attraktivt at være frivillig, sætter flere midler af til det uvurderlige frivillige arbejde som udføres, til glæde for dem der får hjælpen og til gavn for kommunens økonomi.