Fortsæt til indhold

Blæksprutten sprutter med gode grin

'Noget i klemme'. Det er titlen på Amatørteaterforeningen Blækspruttens efterårsforestilling, der tager Egtved-teatret rundt i lokalområdet

Arkiv
Jørgen Flindt

Nogle gange sker det uventede. Men nogen gange byder det uventede på nogle ret bizarre situationer, og sådan er det, når der opstår nogle forviklinger fordi en minister og en sekretær fra oppositionspartiet aftaler en hyrdetime på et hotel. Der er dog kun det problem, at der hænger et lig i vinduet.
Der er fuld fart over feltet, når forestillingen ‘Noget i klemme' byder på netop den bizarre historie. En farce med rappe replikker og hurtigt tempo.
Det er Amatørteaterforeningen Blæksprutten, med base i Egtved, der tager publikum med ud på en forrygende historie
Stykket opføres flere steder, så der burde være mulighed for et godt grin.
Der er premiere i Bredsten Håndværkerhus. Det er fredag 1. november klokken 18.30. Derefter venter Givskud Forsamlingshus lørdag den 2. november. Det er i Jerlev Forsamlingshus lørdag den 9. november, Egtved Forsamlingshus den 15. November, Vejle Amatørscene ”Spilleriet” den 21. november, Balle Forsamlingshus den 22. november samt atter engang i Vejle, nemlig hos Vejle Amatørscene ”Spilleriet” den 23. november.