Fortsæt til indhold

Vardes Ungehus klar til åbning

Ungehuset åbner i eftermiddag. Formanden håber på en god start

Arkiv
Af Mette Wiwe andersen og Andreas Villumsen

Unge Ungehuset har været et projekt der har taget to år at få stablet på benene, men nu nærmer det sig med kraftige skridt sin åbningsdag. Det har krævet meget frivilligt arbejde at renovere lokalerne. Ungdomsrådet har fået deres økonomi gennem kommunen.
“Kommunen har været meget positiv overfor den ide. Den har givet 500.000 kr. til at renovere indvendigt,” fortæller formanden, Daniel Dinesen.
Ungehuset består af et stort opholdsrum, køkken, to mindre opholdsrum og et kontor til ungerådet. Opholdsrummet bliver det store forsamlingsrum. De to mindre opholdsrum bliver til pool og Playstation sådan at det kommer til at fungere som to hyggerum.
”Ungehuset skal være et sted for alle der har lyst til at komme mellem 15 og 25 år. Det kan være et sted man tager ned efter man har været på gymnasiet og venter på toget.” Ungehuset håber selvfølgelig på fuldt hus i dag, hvor der er stablet et fedt program på benene.
“Der er mulighed for rundvisning mens mobildiscotek volumesky.dk kommer og spiller til. Der kommer også livemusik med Taste of Confusion. Kl. 15:00 serveres der pølser med fadøl og vand til. Så er der ungerådsvalg og til sidst afterparty, hvor Tobias Dybvad kommer og optræder, slutter Daniel Dinesen.