Fortsæt til indhold

Sommer på vej til Sønderborg

Peter Sommer optræder torsdag på Sønderborghus

Arkiv
Arkiv

En af Danmarks fermeste ord-snedkere, Peter Sommer, giver torsdag den 24. oktober kl. 21.00 koncert på Sønderborghus.
Peter Sommer er en sanger, der ikke behøver videre præsentation. Det er ham, der blandt andet lærte os ikke at tale, men bare snakke – på den måde vi gør det her vest for Valby Bakke. Det er ham, der som kun få i den generation kan sætte ord sammen til sætninger, der får én til at lytte til teksterne en ekstra gang. Han kæler om sproget, han leger med ordene.
Det er mere end fire år siden, at Peter Sommer sidst har udgivet et album i eget navn. Han har i mellemtiden blandt andet udgjort den ene halvdel af De Eneste To. Denne gang står han på egne ben som aldrig før. Ikke blot har den 38-årige skanderborgenser udskiftet en del af sine vanlige musikere med elektronik, hans vingeskudte privatfront i form af skilsmisse fylder centralt i ”Alt forladt”.

Mikas (tv) på scenen med guitaristen Steffan Kvamm.