Jeg elsker Singapore

Har du nogen sinde drømt om at rejse ud? Bo og arbejde under eksotiske himmelstrøg? Sikkert. Men hvad kræver det, og hvad kan du forvente? Vi har talt med Lisa, der har vekslet sin adresse i Trekantområdet ud med bopæl i udlandet - nærmere betegnet Singapore.
Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, og luften er fugtig og varm. Det har regnet tidligere på dagen, som det gør ved Ækvator næsten hver dag, men nu er gader og fortove igen tørre.
Træer og palmer er frodigt grønne. Nogle af dem har blomster i røde, pink eller gule farver, andre bærer store frugter. Flere af dem er meget store udgaver af de potteplanter, som står i danske vindueskarme.

Rent og pænt

”Jeg har elsket Singapore fra dag ét. At vågne op til dette hver morgen er næsten som at være på ferie. Alt er så smukt,” siger 48-årige Lisa Zentio Caspersen, der flyttede til Singapore fra Trekantområdet sammen med sin mand Kim i september 2012.
”Singapore er pæn og ren. Ingen smider affald på gaden eller maler graffiti på væggene, for det giver bøder på mindst 1000 Singapore-dollars. Jeg er også mindre bekymret her, end jeg var i hjemme, når Nanna på 21 går i byen. Der sker hende aldrig noget – blandt andet fordi straffene er hårde,” siger Lisa, der er født og opvokset i Fredericia.

Mange religioner

”Stemningen er god. Det er imponerende, at så mange forskellige kulturer og religioner kan leve så tæt sammen, som de gør i Singapore, uden at det giver ballade,” siger Lisa, der blandt andet er omgivet af muslimer, hinduer og buddhister, der har etniske rødder i lande som Kina, Malaysia og Indien.
Mange af vennerne er dog fra Skandinavien. Dem har Lisa blandt andet mødt i forbindelse med sine sportsaktiviteter.
”Jeg har kun følt mig ensom herovre en gang. Da havde jeg fået en diskus prolaps i ryggen og skulle ligge hjemme i tre uger. Livet fortsatte, som det plejede for mine venner, og de havde jo, ligesom min mand, deres at passe om dagen. Da følte jeg pludselig, at ingen savnede mig.”

Har altid villet rejse

Lisa arbejder dels som hjælpelærer for danske børn, der skal holde deres modersmål ved lige, dels hos Mediatrack Research, hvor hun følger nyhedsstrømmen for en række danske virksomheder, der gerne vil vide, hvad de danske medier skriver om dem.
”Når dagen begynder her, er det stadig nat i Danmark. Vi kan altså give vores kunder besked om, hvad der bliver skrevet om dem i aviserne, så de har det i Danmark klokken fem – uden at vi behøver at arbejde om natten,” siger Lisa.
Hendes mand arbejder for A.P. Møller Gruppens slæbebåds- og bugserrederi Svitzer. I sommeren 2012 fik han tilbudt et job i Singapore. Parret slog til, selv om resten af familien var imod, at de rejste.
”Vi har altid været eventyrlystne begge to og haft lyst til at rejse ud. Men da vi fik vores søn Anders for 26 år siden, købte vi hus lige uden for Fredericias volde, og så blev det ikke til noget. Siden har der hele tiden været noget, der gjorde, at det ikke skulle være lige nu,” siger Lisa Caspersen, der nyder, at hun kan nå resten af Asien på ingen tid fra Singapore.

Søsterens død gjorde udslaget

I 2012 mistede Lisa sin søster, og det fik sat skub i drømmen om at rejse ud.
”Da min søster døde af kræft som 55-årig, vidste jeg, at det var nu, vi skulle af sted. Hendes død mindede mig om, at livet ikke varer evigt,” fortæller Lisa, der dog havde det lidt svært med at flytte fra familiens ældste, sin 85-årige mor og svigerforældrene, der begge har rundet 70 år.
”Kim mistede en søster på samme tid, så vores forældre ville gerne holde sammen på os, der er tilbage. Min mor synes, at vi måtte kunne nøjes med at flytte til Sverige. Men jeg pressede på og fik afklaret min samvittighed, inden vi rejste. Nu har de vist næsten accepteret, at vi bor her, og jeg opdaterer både familie og venner med billeder og oplevelser via Facebook,” siger Lisa, der heldigvis fik opbakning fra sine voksne børn.

Datteren er kommet til Singapore

”De er selv eventyrlystne og syntes, vi skulle rejse. Vi har været hjemme flere gange, og de har været her. Lige nu bor Nanna på 21 år hos os, mens hun læser HF som fjernstudie,” siger Lisa.
Parret har solgt huset i Fredericia, og Kims kontrakt er udvidet fra 18 måneder til foreløbig to år.
”Vi nyder den frihed, vi har sammen hernede. Kim og jeg har genopdaget hinanden på en helt anden måde og skal kun tage hensyn til hinanden. Om aftenen, når vi begge har fri fra arbejde, træner vi sammen i bebyggelsens træningscenter, inden vi spiser,” siger Lisa.
Hun nyder at gå i byen i Singapore, hvor de lokale meget ofte spiser ude på de såkaldte Food Courts eller Hawker-markeder. De består af en lang række af små boder med forskellig slags asiatisk mad, der koster 20-25 kroner for en hovedret. Mellem boderne er borde og stole, og det hele er overdækket – hvis markedet da ikke ligger inde midt i et storcenter.

Meget mere national

”I Fredericia er alt slukket og lukket klokken 19. Her er der liv altid. Men da jeg er kræsen, spiser vi som regel hjemme og får dansk orienteret mad. Vi kan købe det meste i de lokale supermarkeder, og i Ikea kan vi få en rugbrødsblanding. Andre danske varer som leverpostej, pålægschokolade og rødbeder kan vi få i Den Danske Sømandskirke. Min mand spiser asiatisk mad til frokost på sin arbejdsplads,” siger Lisa og tilføjer, at nogle fødevarer som eksempelvis mælkeprodukter er dyre i Singapores supermarkeder. To liter sødmælk koster 25-30 kroner. Frugt og grønt er til gengæld billigt, og sortimentet er stort.
Det kommer fra Thailand, Malaysia eller Kina, for i Singapore er der ikke plads til landbrug. Derfor er alt kød også importeret fra blandt andet New Zealand, Australien og Kina.

Dansk sømandskirke

Den Danske Sømandskirke er ikke alene indkøbssted og kirke, den er også samlingssted for flere end 1000 danskere i Singapore.
”Man bliver totalt national, når man lever i udlandet. Op til jul lavede vi juledekorationer i kirken for at sælge dem til andre danskere. Efter at have produceret en masse røde og hvide, gik vi over til andre farver, men det var de røde og hvide, der solgte,” smiler Lisa Caspersen.
Hun ved endnu ikke, hvornår hun vender tilbage til Danmark.
”Men når jeg en gang får børnebørn, skal jeg i hvert fald bo i Danmark,” siger hun.