Fortsæt til indhold

Boogie Woogie koncert er flyttet til Roskilde i år

Arkiv
Arkiv

KONCERT: Når Lasse E. Jensen – også kendt som ”Boogie Lasse” - afholder sin 3. internationale Boogie Woogie koncert kan han med stolthed præsentere sit store idol og inspirator - den nok bedst kendte boogie-pianist i verden - selveste Boogiemeisteren Axel Zwingenberger fra Hamborg.
Axel Zwingenberger (58 år) er en legende inden for blues og boogie woogie, og har netop fejret sit 40 års jubilæum som pianist og komponist.
I løbet af disse 40 år har Axel udgivet over 30 Cd'er og optrådt sammen med et hav af kendte jazzartister overalt i verden. Årligt bliver det til over 200 koncerter i både Tyskland og udlandet. Der venter publikum en fantastisk oplevelse, når denne klavervirtuos fyrer den af på flyglet, hvor hænderne også kan nydes på storskærm.
Lasse E Jensen (22 år) begyndte som 8-årig at tage trompetlektioner, men skiftede som 9-årig til klaverundervisning. Han spillede primært rock 'n' roll fra 2003 -2006, hvorefter han i søgen på nye udfordringer fandt boogie woogie og oplevede det som en åbenbaring.
I slutningen af 2007 mødte Lasse for første gang Axel Zwingenberger til en koncert i Næstved. Lasse spurgte Axel i pausen under koncerten, om ikke de kunne spille sammen efter koncerten, og det gjorde de så!
Siden har de spillet sammen både ved flere lejligheder og Lasse har optrådt ved Axel Zwingenbergers prestigefyldte ”Hamburg Boogie Woogie Connection” i både 2009 og i 2013 sammen med nogle af Europas bedste artister. Yderligere har Lasse spillet koncerter i Schweiz, Frankrig, England, Belgien, Holland, Sverige og Tyskland.
I 2011 og 2012 har Lasse med stor succes sammen med sine forældre arrangeret boogie woogie-koncerter i Køge med deltagelse af internationale artister.
Lasse arbejder i koret ”Gospel Revolution” i Køge sammen med aftenens vokalist, James Sampson, der ved denne lejlighed vil vende tilbage til sine blues-rødder.
Endelig er rytmegruppen stærkt besat med baslegenden Hugo Rasmussen, der ikke behøver nærmere præsentation og den dygtige trommeslager Bertil Pyndt-Jonsén fra Ringsted.
Koncerten er lørdag den 2. november og starter kl. 19.30 – dørene åbnes fra kl. 18.30. Varighed 3,5 time.