Fortsæt til indhold

Vi skal stille krav til forældre om, at tage vare på deres børn

Arkiv
Af Henning Krejberg, Egøjevej 6, Køge

Det gør langt de fleste forældre heldigvis, men alt for mange børn får en dårlig opvækst, fordi de oplever forældres fravær som ligegyldighed i stedet for tryghed og varme.
Hvis børnene frit kan færdes til langt ud på aftenen, så kan de ikke passe deres skole og har stor risiko for at blive en del af bandemiljøet.
Vi skal søge at reformere de lokale aftaler i beboerforeninger, således at boligforeningen uden retstvist kan opsige et lejemål, såfremt specifikke normkrav ikke bliver efterlevet.
At boligområder bliver udstyret med en servitut, der indeholder en klausul om, at ejendommene kun må anvendes til privat beboelse. Det vil hindre, at rockere og bander rykker ind i dit nabolag.
Jeg vil gøre det vanskeligt for kriminelle bander at få fodfæste i Køge Kommune. Derfor skal vi sammen med Politi og Skat finde innovative løsninger som skal dæmme op for deres virke.
Henning Krejberg

Byrådskandidat for Venstre