Hedensk uhygge breder sig i kirken
Lørdag 31. oktober danner Øster Starup Kirke og kirkegård på halloweenskattejagt
Hvad er Øster Starup sogns mest uhyggelige sted? Kirkegården selvfølgelig.
Og den, og kirken, tages i brug torsdag den 31. oktober, For der byder Øster Starup Kirke på halloweenarrangement, hvor børn og barnlige sjæle kan slippes ud på mørke steder, for en skat er blevet væk, og undervejs vil de møde mørkemænd, hekse og meget andet.
"Det er første gang, vi prøver det. Og første gang jeg selv prøver at være med til det. Men halloween fylder jo over alt, og personligt har jeg det sådan, at vi ofte i kirkens regi laver arrangementer, der henvender sig til piger, mens det er mere sjældent, at vi laver noget, der fængere drengene. Og her er en mulighed for at lave noget med skattejagt og uhygge og den slags, som nok fænger drenge mere end så mange andre ting, vi arrangerer," siger hun og understreger, at det er en aften for både drenge og piger og hele familien.
Nu hører halloween og kirken og tro som sådan ikke sammen. Halloween er en hedensk tradition. Men provstietbakker idéen op, og det glæder præsten.
"Personligt mener jeg, at evangeliets budskab passer rigtig godt til denne højtid, her er der god mulighed for at forkynde de store kristne budskaber, vi som kirke har om emner som liv og død, lys og mørke, kærlighed og svigt," nævner hun.
"Mange tænker om biblen, at det er en smuk gammel historie, men biblen er også meget dramatisk. Sådan et arrangement giver mulighed for, at jeg kan drage kristne elementer ind over. Der vil være kristen læredom undervejs. Det synes jeg, der skal være, hvis vi laver sådan et arrangement," siger hun.
En del af den lærdom, man får med, når man går rundt i det mørke og uhyggelige landskab, er om reformationen.
"Den 31. oktober var den dag, Luther hang sin teser op på døren i Wittenberg, og dermed blev reformationen skabt. Det griber vi fat i. Det er nemlig teser, der bliver stjålet af mørkemænd og trolde og andre uhyggelige væsner, og så må børnene rundt og finde teserne," siger Katrine Papsø Andersen.
"Det bliver leg og sjov, men med et koncept spændt op omkring reformationen," siger hun.
To grupper
Man vil blive inddelt i to grupper, En mindre uhyggelig gruppe for de cirka 3-10 årige samt en for dem, der kan klare mere uhygge og være oppe længere.
Undervejs vil man møde lidt af hvert, så en god hånd at holde i, kan anbefales.
Også varmt tøj kan anbefales. Man må gverne være udklædt, men også klædt på til, at det både foregår ude og inde.
Og nej, selvom en aften med lyn og torden kun vil gøre det endnu mere uhyggelig, så er det nu ikke det præsten beder om.
"Stille og roligt vejr. Det vil være det bedste," siger hun og smiler.
Start klokken 18 i Øster Starup Kirke.
Alle er velkomne. Man møder bare op.