Fortsæt til indhold

Der må smiles og synges

Ved en enestående sangaften i Kulturhus Harmonien får alle mulighed for at dykke ned i den danske sangskat og endda synge med. Hvis man altså har mod på det

Arkiv
Arkiv

Uanset om du synger med en stemme, der fortryller, eller om du brummer stille med, så venter en helt fantastisk aften, når den står på sang og musik den 6. november i Kulturhus Harmonien. Det vigtigste er, at du sætter pris på en hyggelig aften med masser af god musik, energi og stemning.
Det er Haderslev Sangakademi, der i samarbejde med Danske Populære Autorer står bag arrangementet. Og den administrative leder af sangakademiet Henrik Rønnow næsten garanterer, at alle deltagere forlader Harmonien med et kæmpe smil på læben:
"Man kan ikke synge og være sur samtidig. Det er helt umuligt," forklarer Henrik Rønnow.
Sang og fællesskab er to ord, der rimer. På den måde er det helt oplagt, at aftenen tager udgangspunkt i den sangskat, som højskolesangbogen gemmer på, og som måske samler støv i mange hjem, men som nu altså bliver sluppet fri.
Det er Bodil Heister, der vil lede løjerne. Bodil Heister er er blandt andet kendt for at have ko 1986, der i øvrigt bliver genudsendt på DR Ramasjang i december.
"Bodil Heister er en helt fantastisk fortæller, der forstår at tryllebinde publikum," fortæller Henrik Rønnow.