Stiv mand ramte stander
Arkiv
Nogle gange sker det, at en forbryder bliver delvist straffet for sine forseelser, før personen kommer for en dommer. Sådan synes det at være gået for en 20-årig mand, hvis anklagerne mod ham holder vand. Den unge mand kørte angiveligt skidt på Københavnsvej i vestgående retning 16. marts omkring kl. 6. Den dårlige kørsel førte dog til, at manden bragede ind i en signalstander. Anklagerne viser også, at manden øjensynligt var fuld. Sagen skal for retten 31. oktober.