Fortsæt til indhold

Unge, misbrug og mobning!

To gratis aftener med kendte ansigter i Danalund Ungdomshus - Underholdning og ny single ¿Alle jer der mobber¿ præsenteres

Arkiv
Arkiv

Men det er så sandt som det er sagt, Lions Club i Hvidovre har i anledning af deres 50 års jubilæum doneret to afteners spændende underholdning i Danalund Ungdomshus Baunevej omkring det aktuelle emne ¿Unge, misbrug og mobning¿. Næste onsdag den 6. november kl. 19.00 kommer skuespilleren Allan Olsen, som man nok husker fra bl.a. ¿Mig & Charlie¿ og rollen som ¿Spacey¿ i filmen ¿Midt om natten¿. Han fortæller på underholdende vis om alkohol og misbrug, og han er en blændende foredragsholder hvor ingen, hverken unge eller voksne, kommer til at kede sig. Torsdag den 7. november kl. 19.00 kommer de to gamle Hvidovredrenge Martin Brygmann og Ole Kibsgaard på besøg i Danalund. De byder på en aften med både snak, alvor, latter og underholdning om emnet mobning. - Misbrug og mobning er alvorlige emner som skal tages seriøst, bl.a. mobning findes overalt i samfundet fra man er helt ung, til man ender op ude på de forskellige arbejdspladser senere hen i livet. De to aftener i Danalund handler om unge, og vi håber meget på at se netop en masse unge, især fra klubberne i Hvidovre, og meget gerne sammen med mor og far, eller en medarbejder fra den klub de evt. kommer fra, så man kan få en snak om det når man kommer hjem, siger Lars Flænø fra Danalund Ungdomshus. Underholdning og ny single De to aftener byder også på underholdning fra de unge i Danalund Ungdomshus, der vises et brudstykke af den kommende musical, som har premiere den 25. november. Men ikke nok med det - så er der i anledning af de to arrangementer komponeret og indspillet en ny anti-mobbe-sang ¿Alle jer der mobber¿ med de unge fra Danalunds musical & teater hold, - en single som lige præcis når at ankomme fra fabrikken i Østrig til onsdag den 6. november. - Det er en lang tradition i Danalund, vi har lavet musicals siden 1978 og udgivet et utal af plader siden 1982, så jeg syntes det ville være spændende med en cd udgivelse som omhandler emnet de to aftener i Danalund, fortsætter Lars Flænø. Lions Club har doneret tiden i studiet samt fabrikationen af singlen ¿Alle jer der mobber¿ som Lars Flænø har komponeret og som bliver optaget i Ole Kibsgaards studie i København. Det er en rigtig ørehænger, som omhandler et alvorligt emne, hvordan unge bruger sms¿er, mms¿er og chatten som et mobberedskab, men også om selvskade blandt de unge der bliver mobbet. Musicalholdet i Danalund præsenterer og optræder med nummeret begge aftener, og singlen ligger også klar til salg begge aftener. Alt overskud fra singlen går til Lions Club¿s arbejde med vaccinationer mod mæslinger i den 3. verden. Voksne kun adgang sammen med børn og unge - Hvorfor bruges dette slogan? - Jamen, vi søger ikke en sal udelukkende fyldt med voksne de to aftener, men en sal fyldt med unge der sammen med mor og far, eller en medarbejder fra den klub de kommer fra, kan få en fælles oplevelse omkring de problemer, der er så udbredte. Derfor vendte vi vores slogan fra den årlige fødselsdagsfest i Danalund om for at give en hentydning til, at det er vigtigt, man får en fælles oplevelse, slutter Lars Flænø. Der er stadig gratis billetter til begge aftener i Danalund. Billetter må afhentes i forvejen i Danalund Ungdomshus på Bavnevej 5a, mellem kl. 13.00 og 22.00 alle hverdage.

Den ny single ¿Alle jer der mobber¿ - en rigtig ørehænger - udgives og sælges de to aftener.