Jorn møder Picasso i Silkeborg
Det er ikke fordi, det er Hallooween, vi har besøgt udstillingen Jorn og Picasso i Silkeborg. Selv om nogle af Picassos billeder sandelig kan fremstå skræmmende nok. Næe, anledningen er en enestående samling af værker ikke tidligere set i Danmark, da mange af dem er lånt fra private samlinger. Nu er der mulighed for at se dem på Museum Jorn i Silkeborg, der lader op til Jorns 100 års jubilæum næste år.
Asher Jorn var meget inspireret af Pablo Picasso, og hvor meget det egentlig var, fremgår at denne udstilling.
Udstillingen har fået titlen "Myter og møder" og sigter på at vise, hvordan de to kunstnere var i dialog med hinanden. De mødtes dog kun en gang i levende live, nemlig da Jorn opsøgte Picasso i hans bolig ved Antibes i 1946.
Det er i stedet i overført betydning de to kunstneres værker, som møder hinanden i Silkeborg. 58 værker af Picasso, lånt fra museer og samlere rundt i Europa, møder her 73 værker af Jorn. Men gennem det valg af de to kunstneres værker, som museum Jorn har foretaget, kan man opleve hvor tæt de to kunstnere er forbundet i motivvalg og stil.
Myter brugt i kunsten
Udstillingens andet tema - myter - går på, at Picasso var meget påvirket af den klassiske mytologi med motiver som nymfer, kentaurer og fauner, mens Jorn var inspireret af nordisk mytologi. Også dyr, feks, en ugle og duen indgår i Picassos motivverden.
Udstillingen består af 154 værker. Flere af Jorn-malerierne kommer fra private samlere, som de færreste altså har haft mulighed for se før.
Picasso var en af Jorns største inspirationskilder.
Udstillingen markerer optakten til Jorns 100 års jubilæum næste år.