Fortsæt til indhold

Verdens næststørste idrætsgren har medvind i Hvidovre

Hvidovre Volleyball klub følger nu op på Dansk Volleyball Forbunds store satsning EUROvolley der kulminerede for to uger siden med Rusland som Europamester i Parken i København

Arkiv
Arkiv

- Samtlige spillerne udviklede sig sportsligt og blev rystet godt sammen under stævnet. Derfor går alle hjem med en fed fornemmelse af at være blevet bedre til en sjov ny sportsgren, udtaler sportschef Thomas Stryhn, som styrede klubbens deltagelse i stævnet. Han havde gymnasieelever fra tre forskellige gymnasier med sig til at coache hvert sit hold. De havde forberedt sig grundigt inden gennem LederForEnDag, et program hvor hundredvis af gymnasieelever årligt coacher tusindvis af skolebørn på landsplan. I oktober og november fortsætter gymnasieelever fra bl.a. Hvidovre Gymnasium & HF med at kickstarte sportskarrieren for flest mulige nye spillere i Hvidovre Volleyball Klub. De rekrutteres bl.a. blandt de mere end 1.000 Hvidovre børn der netop har deltaget i klubbens store skolestævne. Der trænes tirsdag kl. 17.30 - 18.30 i Frihedens Idrætscenter og onsdage kl. 17.00 - 18.00 i Avedøre Idrætscenter. Man kan komme og prøve - de første tre gange er helt gratis!