Sådan bruger du banken
Danske Bank inviterer igen til ¿Trin for trin¿ informationsmøde i Hvidovre den 5. november, hvor deltagerne kan få indblik i deres digitale muligheder
På mødet vil der blandt andet være information om, hvordan du betaler girokort, bruger pengeautomat, dankort og netbank. Dette års møderække omfatter mindst 48 møder landet over. Sidste vinter afholdt Danske Bank 69 ¿Trin for trin¿ informationsmøder med deltagelse af over 3.000 personer. Et af dem var netop i Hvidovre, hvor alle pladser blev optaget. Hverken svært eller farligt - I disse år kommer der rigtig mange nye muligheder for at betjene sig selv, når man har tid og lyst. Hos os er i en stor fremgang i netmøder, hvor man som kunde kan få rådgivning hjemme fra sin egen stue via computer og telefon. Men der findes også nogle kunder, som er lidt forsigtige med at bruge de mange nye muligheder for selvbetjening, og dem vil vi gerne hjælpe i gang på vores ¿Trin for trin¿ informationsmøder. Her vil de opleve, at det hverken er svært eller farligt - hvis blot man er frisk på at ændre sine vaner en smule, siger Lars Mertins, privatdirektør i Danske Bank Hvidovre Afdeling. - Mange flere af vores kunder kan få en lettere hverdag, hvis de lærer at bruge nogle få, simple ting som dankort, pengeautomat og Betalingsservice - og så sparer de også nogle gebyrer. Man behøver altså ikke engang en computer. Og hvis man også kan bruge lidt netbank eller vores kommende Letbank, så åbner det naturligvis for endnu flere muligheder, siger Lars Mertins. Evalueringer fra sidste vinters Trin for trin informationsmøder viser, at de fleste deltagere var over 70 år, og at de var meget tilfredse med indhold og udbytte. Således vurderede 9 ud af 10, at mødet gav dem ny viden om selvbetjeningsløsninger, og 8 ud af 10 var klar til at afprøve dem.