Fortsæt til indhold

Dommere til idékonkurrence søges

Danish Entrepreneurship Award, der snart kommer til Fredericia, søger erhvervsfolk

Arkiv
Arkiv

Når 5.000 elever og studerende fra alle niveauer af uddannelsessystemet den 21. november samles til Danish Entrepreneurship Award i Fredericia, så får de sparring og vejledning af over 160 erhvervsfolk, der alle har valgt at donere en dags arbejde for at støtte op om Danmarks fremtid.
Erhvervsfolkene har meldt sig som dommere i den store idékonkurrence, hvor de unge kommer med idéer til, hvordan de kan skabe en virksomhed. Men der er behov for mindst 40 dommere mere.
“Vi har brug for alle typer af erhvervsfolk til opgaven. Det kan være alt fra reklamefolk til ingeniører og direktører, der vil bruge en dag på at vejlede unge innovative talenter. Vi håber, at erhvervslivet i Trekantområdet vil støtte op om at sikre væksten på den lange bane ved at hjælpe unge talenter på vej,” siger Sine Larsen fra Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise.