Er en ny tidssvarende ældrepolitik på vej?
Målrettet fokus på ældreområdet ved torsdagens møde
Forud for mødet var der på baggrund af en lang proces formuleret en ny ældrepolitik, som blev præsenteret af kommunens Børne- og velfædsdirektør Christine Brochdorf og Ældrerådsformand Flemming Cramer-Larsen. Som symbol på den demokratiske proces blev den ¿Lilla postkasse¿ nævnt i flere omgange for at understrege borgernes ejerskab til projektet. Foreløbig er det kun et udkast, men der tegner sig alligevel et billede af, hvad den endelige udformning vil blive. Underpunkterne til de tre ovennævnte værdibegreber: tryghed, værdighed og medmenneskelighed var bl.a. medbestemmelse, respekt, social omsorg, åbenhed, kærlighed og seksualitet - i tiltro til, at det kan forandre og forny ældrepolitikken. IT og de ældre! Centralt i spørgerunden var IT-problematikken. Hvordan får man alle med på den vogn spurgte flere, og hvordan får man kommunikeret projektet ud, så ingen bliver hægtet af? Christine Brochdorf gav udtryk for, at kommunen var meget opmærksom på den problematik. På spørgsmålet om opbakning til hele projektet svarede hun: - Der er opbakning fra alle partier, med henblik på at sikre et målrettet fokus på ældreområdet og at finde en fælles ramme for arbejdet med forskellige opgaver. Og endelig pointerede hun, at alle havde haft mulighed for at deltage. Som optakt til mødet talte journalist og forfatter Peter Olesen. Han konstaterede først et godt fremmøde, vel 100 mennesker, men gjorde samtidig opmærksom på alle dem, der ikke var til stede. I Hvidovre kommune taler vi vel om ca. 10.000 ældre. Men ellers var hans indlæg først og fremmest en tale til ¿glæden¿, om at se på sit liv med glæde, en urlivsglæde som han udtrykte det. Alt i alt en fin og livsbekræftende optakt til det videre mødeforløb. Borgmester Helle Adelborg rundede af med at opsummere mødeforløbets emner, svare på spørgsmål - og give udtryk for sin tilfredshed med fremmødet.v.v.n.