Sig bliver fejret med familie- og aktivitetsdag
Søndag den 3. november bliver en festdag for borgerne i ”Årets landsby 2013” i Varde Kommune
Familie-og aktivitets dag Sig skal fejres med en perlerække af aktiviteter. Aktivitetsdagen starter med et optog op igennem byen klokken 10 ved Tastrupvej ved Thorstrup Skole, hvor Varde Garden er efterfulgt af politikere, hestevogne og heste. Derefter holdes der taler. Ved ankomsten til skolen finder den officielle udnævnelse sted, og der bliver holdt flere taler. Efter den mere officielle del af dagen er ovre vil aktivisterne skydes i gang. Der vil være et utal af aktiviteter rundt om på skolen. Undervejs er der en lokal Sig-quiz, der er sognefilm, maling af sten, fremstilling af sæbe, racerbane og fiskedam, folkedans og minitennis, flødebolletorpedo og vaffelbagning, tatoveringsmaskine og ansigtsmaling for nu blot at nævne nogle enkelte indslag fra det vidtfavnende program. Der vil også være muglighed for at kunne købe øl, sodavand, kaffe og kage. Hanne Jespersen, som er lokalsamfundskonsulent og LAG Koordinator i Varde Kommune siger: ”Vi ønsker at se så mange som overhovedet muligt tage stilling op langs Vardevej og følge optoget når de kommer forbi.” ”Borgmester Gylling Haahr tager ordet. Det samme vil formanden for Den lokale Aktionsgruppe Arne Haahr Hansen samt formanden for Udvalget for Kultur og Fritid, Lisbet Rosendahl. Efterfølgende har Jan Rasmussen, formanden for Sig Borgerforening, samt Heino Mølholm fra Udviklingsrådet tænkt sig at sige et par ord på denne festdag,” tilføjer Hanne Jespersen ”Så alt i alt er der lagt op til en særdeles festlig og hyggelig dag, når Sig høster den ære, den har gjort sig fortjent til,” slutter Hanne Jespersen.