Hagelskjær forlænger
Arkiv
FC Fredericia og Nikolaj Hagelskjær har forlænget kontrakten, så den løber frem til den 30. juni 2016.
Direktør Stig Pedersen fortæller, at den unge back har udviklet sig meget, siden han kom til klubben i foråret 2012.
"Nikolaj er blevet en meget stærkere back, og han passer godt ind i vores system. Han besidder store offensive kvaliteter, mens han har bygget meget på de defensive komeptencer. Vi ser stort potentiale i ham fremadrettet, og vi mener, han har Superliga-niveau, så vi er glade for, at vi er nået til enighed om forlængelse," siger Stig Pedersen på klubbens hjemmeside.
Nikolaj Hagelskjær er 23 år gammel.