Lejre Kommune har fået interaktive tavler
Lejre har taget endnu et skridt i retning af at opfylde visionen om Suveræne Skoler
Lejre Alle Lejre Kommunes klasselokaler er nu i gang med at bruge de interaktive tavler, som en naturlig del af den daglige undervisning. Initiativet er et led i visionen om, at Lejre Kommunes skoler udvikler børnenes viden og færdigheder i gode digitale rammer. Beslutningen om at købe interaktive tavler traf Kommunalbestyrelsen på grundlag af skolernes vision, Suveræne Skoler. "Vi vil gerne have, at IT er en naturlig del af børnenes hverdag og et værktøj, de bruger fra en tidlig alder. Det er derfor også vigtigt, at vi sørger for, at skolens rammer giver børnene mulighed for at benytte forskellige kommunikationsformer og digitale medier til at udvikle deres færdigheder," siger udvalgsformand for Børn og Unge, Asta Rasmussen. August 2013 blev de første interaktive tavler sat op og taget i brug. Igennem billeder, lyd og film er tavlerne med til at understøtte elevernes individuelle læring. Derudover bruges tavlerne til, udover at fungere som den traditionelle tavle, at dele og udvikle tekster og medier i fællesskab mellem elever og lærere. Tavlerne er dermed med til at styrke klassens fælles oplevelse af det, som undervisningen centrerer sig om.