Fortsæt til indhold

En dårlig dag for Aase

Arkiv
Arkiv

Lykke Nielsen, Møllegården 20, Egernsund, skriver;
"En dårlig dag for Aase Nyegaard" - for nu at citere dagbladet Politiken 23. oktober 2013.
Avisen skriver: "Det er næppe velsmurt markedsføring op til kommunalvalget for Sønderborgs borgmester, Aase Nyegaard, når hendes kommune trækker overskrifter i de sydjyske medier med historien om, at kommunen fyrer elever, hvis de bliver gravide under uddannelse. De mister både pladsen og elevlønnen. Det er KL (Kommunernes Landsforening), der har rådgivet kommunen til at droppe de unge gravide, men Undervisningsministeriet påpeger, at fremgangsmåden er i strid med loven".
Ja - nu ved så hele Danmark, at vi har en ikke særlig kompetent borgmester, og at hun da vist trænger til at blive skiftetre ud efter valget.
Så forstår man også, at Karen Damm så sig nødsaget til at sige "mojn" til Nyegaards Fælleslisten for at blive løsgænger.
Karen Damm er i øvrigt spidskandidat på Alssundlisten - et ganske fornuftigt sted at sætte sit kryds.