Kommunen scorer toppoint fra idrætslivet
Danmarks Idrætsforbund (DIF) har netop udgivet en meget omfattende analyse af kommunernes prioriteringer og indsatser på det idrætspolitiske område.
Her kommer Kolding ind på en syvende plads, kun overgået af Skive, Herning, Holstebro, Nyborg, Herlev og Lemvig.
Kommunerne er blevet målt på 22 forskellige parametre inden for faciliteter, økonomi, frivillighed og idrætspolitik. Kolding får en samlet 7. plads, men det er især værd at hæfte sig ved, at foreningslivet er rigtig godt tilfredse med den kommunale service og samarbejde.
”Det er med stolthed, vi kan konstatere, at Kolding placerer sig i top 10 i forhold til idrætsforeningernes vilkår og trivsel og generelt scorer højt på alle parametre.
Det er resultatet af en lang prioritering af at anerkende og skabe gode rammer for det frivillige foreningsliv.” fortællerH. C. Jensen, som er formand for Kultur- og Fritidsudvalget.