Fra Avalon til Jægerspris
Foredrag og billedvisning fra Avalon i Sydvestengland i Rejsestalden
Jægerspris Mariah Nielsen vil onsdag 6. november fortælle om og vise billeder fra Avalon, som ligger i Glastonbury. Avalon har været en ø omkranset af vand og tåger. Det er en pilgrimsby i dag, som rigtig mange mennesker valfarter til, da der er mange spændende spirituelle indstrømningssteder og historiske steder samlet der. Mariah har rejst dertil flere gange, også med grupper af kvinder, som har fået spændende spirituelle oplevelser og åbninger der. Der er mange hellige steder i byen, og Mariah viser billeder af de fleste, og fortæller om nogle af hendes mange oplevelser. Mariah har bl.a. været i kontakt med Gralsguinden, Merlin, Kong Arthur m.fl. Du vil opleve en energimæssig rejse tilbage i tiden. Arrangementet foregår i Rejsestalden i Jægerspris onsdag d. 6. november kl. 19. Der er entré kr. 50 for medlemmer af Hornsherred Alternativ Forening og kr. 100 for gæster.