Fødselsdag med brødrene Olsen
Ro's Torv fejrede sin første runde fødselsdag
Erling Pedersen
Smuk som et stjerneskud lød det ud fra højtalerne på Ro's Torv, da brødrene Olsen fredag aften gav koncert i anledning af torvets første runde fødselsdag. Mange fans var mødt frem for at nyde en musikalsk aften sammen med de to garvede svende, der forstår at give mange kvinder bløde knæ og varme hjerter, når de først lader tonerne rulle. De mange fremmødte fik lov til at stå helt fremme ved scenen, hvor de både kunne fotografere de to brødre og næsten mærke varmen, når de virkelig gav dem gas. Brødrene Jørgen og Noller Olsen er netop hjemvendt fra USA, hvor de har indspillet deres kommende album, som publikum også fik en smagsprøve fra. ag