Fortsæt til indhold

60+’ere svinger pensler

Tre gange om ugen mødes ni 60+’ere i en garage for at male. I to uger er de flyttet ind i Esbjerg Storcenter, hvor de viser deres kunst frem

Arkiv
Louise Ritter

For tre et halvt år siden mødte de alle sammen hinanden på et malekursus på Daghøjskolen. Men alt godt får som bekendt en ende - også den slags kurser, så derfor tilbød Ingrid De Fries at åbne sin garage på Aalborgvej for sine nye maleveninder. Lige siden er de ni kvinder i deres bedste alder mødtes tre gange om ugen for at male side om side i garagen.
Sammen kalder de sig Atelier 60+, og der har rent faktisk engang været en mand eller to med, men i dag består kunstnerfællesskabet kun af kvinder.
I sidste uge indtog de Esbjerg Storcenter med åbent atelier, hvor både deres færdige malerier og igangværende værker kunne opleves.
Kvinderne i Atelier 60+ befinder sig så godt i storcentret, at de bliver en uge mere således at de kan opleves frem til fredag den 1. november.