DM til Tim Svanholt
Tim Svanholt og Carina Møller fra Hedelands Motorklub blev i weekenden danske mestre i rally i Division A for 4-hjulstrukne biler. Mesterskabet kom i hus efter en spændende finale, hvor afgørelsen først faldt i den sidste hastighedsprøve. Her var Steen Andersen/Iben Louring i front for løbet foran Tim Svanholt/Carina Møller, der med andenpladsen nu var kommet á point med Ib Kragh/Mie Petersen. Det blev derfor den allersidste hastighedsprøve, der i kraft af sine bonuspoint ville være udgørende for udfaldet af Danmarksmesterskabet. Begge hold gav fuld gas, men da Tim Svanholt/Carina Møller var bedst, kunne de med de maksimale tre bonuspoint sikre sig mesterskabet med et forspring på et point. Senere voksede forspringet til 11 point, da Ib Kragh/Mie Petersen havde overskredet deres respittid og blev udelukket.