Janne ta’r temperaturen på Ølgod-elevernes sundhed
Spørgeskemaer og personlige samtaler er med til at tegne et billede af elevernes trivsel – og også med til at tænde advarselslamper, hvis noget er på vej til at gå galt
Fire folkeskoler er med i projektet, der kan føre til, at alle folkeskoler skal have deres egen sundhedsprofil.
Sundhedsplejerske Janne Rasmussen har travlt. Hun er i fuld gang med at tage temperaturen på sundheden blandt en række elever på Ølgod Skole. Arbejdet skal munde ud i en sundhedsprofil, der tegner et billede af forholdene på skolen – fra elevernes højde og vægt, over syn og hørelse, til trivsel, mobning, rygning, alkoholforbrug og meget, meget mere.
"Det er et omfattende arbejde, der lige nu er i gang på fire folkeskoler rundt om i Varde Kommune – og når vi er færdige om et lille års tid, skal projektet være med til at afgøre, hvorvidt alle kommunale folkeskoler skal have deres egen sundhedsprofil," fortæller Janne Rasmussen.
Lige nu er det 8.-klasserne, der står for tur på Ølgod Skole. Inden årsskiftet forventer hun også at kunne se nærmere på, hvordan de alleryngste i 0.-klasserne har det, og efter nytår kommer turen så til eleverne i 5.-klasserne.
Allerførst skal eleverne udfylde et omfattende spørgeskema. I 5.- og 8.-klasserne er det eleverne selv, der svarer, mens det er forældrene, der, sammen med barnet, udfylder skemaet for eleverne i 0. klasse.
Alle svar bliver behandlet elektronisk, og der opstår en række grafer og kurver, der er med til at fortælle, hvordan eleverne trives – ikke blot i skolen, men i deres hverdag generelt.
"Både jeg og skolen kan gå ind i ”systemet” og aflæse resultaterne både klassevis og for skolen som helhed. Det giver gode muligheder for det forebyggende arbejde med trivsel og sundhed samt for at understøtte kerneopgaven, som jo er læring. Desuden giver det en god grobund for i forhold til samarbejdet mellem sundhedsplejen og skolen," mener Janne Rasmussen,
Personlig samtale
Når spørgeskemaerne er udfyldt, og ligger klar på computeren, har jeg en personlig samtale med hver enkelt elev. Her kan jeg stille uddybende spørgsmål, og eleverne kan selv fortælle om de ting, de har på hjerte, fortsætter Janne Rasmussen.
"Alt i alt er det med til, at jeg får et indblik i den enkelte elevs generelle sundhed og trivsel. Et tilsvarende billede tegner sig af den enkelte klasse, og dermed er der en strømpil for, hvordan sundhedstilstanden er på hele skolen."
Tandbørstning og drikkeri
Janne Rasmussen fortæller også, at eleverne – via deres svar i spørgeskemaerne – bliver sammenlignet med jævnaldrende i resten af landet.
"Her kan vi se, om eleverne i eksempelvis 0.-klasse på Ølgod Skole børster deres tænder oftere eller mere sjældent end deres jævnaldrende på landsplan. Vi kan se, hvornår de unge har deres alkohol-debut, og hvordan det ser ud i forhold til andre kommuner, ligesom vi kan aflæse, hvor meget frugt de spiser i Ølgod i forhold til Odense eller Sønderborg og… mange andre ting."
"På den måde kan vi også se, hvor vi eventuelt skal sætte ind med forebyggelse eller ekstra oplysning – eller endda, hvorvidt der er behov for at tage en nærmere snak med forældrene, barnets egen læge, en psykolog eller i yderste konsekvens inddrage de sociale myndigheder."
Eksempelvis var de unges alkohol-debut en af de ting, der ”slog ud” på Varde-barometeret, da de første delresultater i projektet tikkede ind for nogle måneder siden. Noget tydede nemlig på, at eleverne i 8.-klasse har en tidligere alkohol-debut, og umiddelbart drikker mere end deres jævnaldrende i andre kommuner.
"Men allerede nu begynder der at tegne sig et andet billede," afslører Janne Rasmussen.
"Siden de første resultater kom frem, har der været en række tiltag i forhold til de unge, blandt andet foredrag og andre former for oplysning, og de seneste tal viser faktisk, at der nu ikke er så mange elever i 8.-klasserne, der drikker alkohol."
"Samtidig kan jeg se, at eleverne her i Ølgod er opmærksomme på, at drikkeri faktisk går ud over deres præstationer, når de dyrker sport og andre fritidsaktiviteter, så tingene kan altså hurtigt vende," mener hun.
Advarselssignaler
"Omvendt kan jeg se, at der er en tendens til, at de unge mangler selvtillid. De er ikke tilfredse med deres udseende, synes de er for tykke eller usmarte i forhold til andre. Det kan skabe grobund for mobning fordi de bliver sårbare, så det er noget af det, vi skal være opmærksomme på," mener Janne Rasmussen.
En anden udløber af projektet er, at de sundhedsplejersker, der er involverede i arbejdet, kan se om der er forhold på skolen, der skal ændres.
"Hvis flere elever klager over hovedpine, kan der være grund til at se på indeklimaet, ligesom der kan være grund til at se på hygiejnen, hvis der er flere infektionssygdomme end andre steder. Alt sammen er det med til at sikre de bedst mulige forhold for eleverne – og dermed den bedst mulige trivsel og sundhed," vurderer Janne Rasmussen.