BuQetten har håneretten endnu et år
Flere tusinde deltog i årets Høstfest i Avedøre
For tredje år i træk vandt teamleder Lene Christensen. I år vandt hun med teamet ¿Glad i bad¿, og holdet stillede naturligvis op iført badehætter. - Jeg har håneretten hele det næste år. Ingen havde regnet med, at vi kunne løbe med sejren for tredje år i træk. Men det gjorde vi!, siger hun. I teamet var sjovt nok udelukkende mænd, selvom BuQetten er et kulturhus for kvinder. Men tilfældighederne har villet, at det er mænd, Lene Christensen år efter år har fået til at stille op i ræset. I år deltog Bo Larsen fra KFUM Spejderne, kommunalbestyrelsesmedlem Kenneth F. Christensen og Mabassar fra Avedøres A-team. - Børge Købmand stjal min eneste kvinde til sit team, første år vi kørte. Siden da har jeg kun haft mine ¿tøsedrenge¿. Men det går jo sådan set meget godt, griner Lene Christensen. Der stillede i år fire hold op til Det Vilde Ræs: Akvarieklubben, Stationsbyens Boldklub Vestegnen 2009, Forældregruppen fra Frydenhøjskolen og BuQetten. Arrangørgruppen havde efter lørdagens fest armene højt oppe over hovedet. Et par tusinde deltog i en succesfuld dag, hvor regnbyger ikke lod til at skræmme festdeltagerne bort. Hvert år afholdes der høstfest i Avedøre Stationsby. Det foregår i den første weekend i september. Se flere billeder på hvidovreavis.dk.ark