Vælgermøde hos håndværkere
Roskilde Borger- Håndværker- og Industriforening holder temamøde i valgkampen under titlen: ”Hvordan opleves erhvervsklimaet i Roskilde af de små og mellemstore virksomheder”. Det foregår tirsdag d. 12. november kl. 1530 til 1730 på Slagteriskolen ved Maglegårdsvej.
Som optakt er der lavet en undersøgelse om, hvordan vores medlemmer oplever erhvervsklimaet i Roskilde kommune.
Frank Korsholm, der er chef for politisk afdeling i Håndværksrådet med særlig fokus på udbudspolitik, starter med et kort indlæg om, hvordan Roskilde Kommune kan støtte de lokale små og mellemstore virksomheder i sin erhvervspolitik.
Fra byrådets partier er følgende inviteret:
Borgmester Joy Mogensen (S), beskæftigelsesformand Evan Lynnerup (V), Kultur- og Idrætsformand Birgit Pedersen (SF), gruppeformand Carsten Wickmann (Kons.), viceborgmester Henrik Stougaard (Enhl.), Spidskandidat Ulle Odeh (Rad.), Karsten Lorentzen (DF).