Fortsæt til indhold

Mormor-ordningen en succes igennem 15 år i Hvidovre

Arkiv
Arkiv

- Dog fornemmer vi, at der stadig er familier i Hvidovre, som ikke kender Mormorordningen, og vil derfor gerne oplyse de familier, der ikke ved at vi findes, om at der i Hvidovre er en mormorordning, som passer dit barn, hvis det bliver syg, siger Overmormor Kirsten Baltzer Jepsen. Så bor du i Hvidovre kommunen kan du melde dig ind i mormorordningen, og få passet dit syge barn, når det ikke kan komme i den daglige pasningsordning. Foreningen består af 10 mormødre, der gerne vil komme i hjemmet for at være sammen med jeres syge barn og give barnet en god sygedag i dets vante omgivelser. Det er erfarne og søde mormødre der kommer efter aftale med jeres forældre. - Vi passer børn hele året, og er der brug for flere praktisk oplysninger om mormorordningen findes vi på nettet mormorhvidovre.dk, siger overmormor. - Da vi mormødre ikke bliver yngre, kunne vi godt tænke os at få nogle nye mormødre ind i foreningen. Så er du pensioneret og har lyst til at bruge 1 -2 dage om ugen på at passe børn, vil overmormoren gerne høre fra dig til en uforpligtende samtale, slutter Kirsten Baltzer Jepsen.