Man skal hænge sammen
HIF¿s håndboldherrer var klart bedst når alle arbejdede sammen
Men det var ikke uden udfordringer undervejs. HIF indledte med det offensive forsvar, men spillerne hang ikke sammen i kæderne, og så fik gæsterne let spil. Der var både tid og plads, og begge dele blev udnyttet. Der kom lidt mere styr på det midtvejs, hvor et par udvisninger ødelagde den gode rytme, men da aftalerne kom på plads, og der blev holdt fast i konceptet, var der ingen tvivl. Hvidovre vandt det sidste kvarter med 10-3 og kunne gå til pausen med en føring på 16-10. Stregspilleren Claus Jørgensen var ¿Mr. 100 %¿. Han fik muligheden for at afslutte ni gange. Det afstedkom syv mål og to målgivende straffekast. Imponerende, når han også var en af grundpillerne i forsvaret. Men Hvidovre var en klasse bedre generelt og havde rigtig mange strenge at spille på. Samtlige spillere på holdet kom på måltavlen, og så råder holdet over to gode målmænd i Henrik Nørgaard og Ken Berkowitz, der fik det sidste kvarter efter at have siddet udenfor med et hold i ryggen i tre uger. Hvidovre topper 3. division. ebohvidovreavis.dk