Valgkamp på brandstationen
P4 sendte fra Vindingevej mandag morgen
Mandag morgen var der valgkamp og reportage fra brandstationen på Vindingevej, hvor P4 København sendte fra klokken 6 til 9. Lytterne bestemmer, hvor den populære regionalradio skal sende fra, og denne mandag var valget faldet på Roskilde Brandvæsen, fortæller journalist Jette Damgaard. I garagen ved siden af ambulancerne havde DR-folkene indrettet et mobilt studie. Her talte de med borgmester Joy Mogensen (S), Bent Jørgensen (V) og brandchef Carsten Iversen i pauserne mellem musikken og trafik-meldinger om mandag-morgen-køer på motorvejene. En af ambulancefolkene er Martin Fich, der tidligere har været kok på Hotel d'Angleterre. Han stod for morgenserveringen, som radiofolkene var meget tilfredse med.