Unge kastede med kanonslag mod butikscenter
Susie Jessen
Politiet måtte i går rykke ud til Lærkevej ved Skovparken i Kolding, da der kom en anmeldelse ind om, at en gruppe unge havde kastet et kanonslag ind i et butikscenter. Da politiet nåede frem til stedet stod der 10-15 unge i aldersgruppen 18-20 år. Nogle af dem er kendt af politiet i forvejen for småforseelser. Politiet kunne ikke umiddelbart nå frem til hvem der havde kastet kanonslaget og der skete derfor ikke yderligere i sagen.