FOA giver fem minutter til hjertet
Medlemmerne af FOA Esbjerg får nu mulighed for at give fem minutter til hjertet, hvis man venter på at komme til at snakke med en sagsbehandler. FOA Esbjerg har nemlig købt en motionscykel, som medlemmerne frit kan benytte, mens de venter.
"I FOA Esbjerg har vi fokus på sundheden, og det er faktisk så lidt, der skal til. Det er vores gave til medlemmerne, at de får mulighed for at give tid til hjertet i ventetiden," siger Alis Boesen, der er afdelingsformand i FOA Esbjerg.
Ny motioncykel
Men det er ikke kun medlemmerne hos FOA Esbjerg, der nu har mulighed for at give fem minutter til hjertet. Der er også fokus på sundheden for medarbejderne hos FOA. Medarbejderne har også fået en motionscykel til motionsrummet.
"Så nu er der ingen undskyldning for ikke at give lidt tid til hjertet, og det har vi jo alle brug for," siger Alis Boesen.