Fortsæt til indhold

Borgmestervalg!

Arkiv
Markvard Hovmøller Gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe Egevej 5 Hammelev

Valget den 19. november til byrådet er også et valg om, hvem der skal være borgmester i Haderslev Kommune. Borgmesteren er den øverste ansvarlige, hvorfor det er vigtigt at få en person valgt, som befolkningen anser for at kunne magte opgaven, udvise tilstrækkeligt overblik, og som altid repræsenterer Kommunen på værdig vis. Jens Christian Gjesing er den person, der formår at lede, men samtidig lede så der gives plads til, at andre kan udføre det job de har, enten det er administrativt eller politisk. Mange af os husker starten af den nuværende byrådsperiode, hvor der i den grad var ubalance mellem indtægter og udgifter. En opgave Borgmesteren tog fat på med det samme, og de seneste par år har vi oplevet, at der igen er styr på den kommunale økonomi. Dette betyder, at der er skabt basis for en drift af kommunen, hvor vi ikke i budgetfaser skal snakke om store besparelser, men derimod om kontinuerlig drift og mindre forbedringer til glæde for borgerne. Ligeledes er der skabt rum for en nødvendig udvikling af flere områder i Kommunen. Jeg kender Jens Christian Gjesing særdeles godt og ved, at han arbejder målrettet for at Haderslev Kommune er i fortsat udvikling og dermed fortsætter med at være et attraktivt sted for alle borgere. Jens Christian Gjesing er altid garant for at tage kampen op, når der er store udfordringer, som f.eks. kampen om Haderslev Kaserne. Ligeledes har Jens Christian Gjesing et meget stort netværk, der kommer Haderslev Kommune til gavn i mange forskellige sammenhænge. Støt derfor op om en af de socialdemokratiske kandidater den 19. november, så vi forsat kan have en ledelse af Haderslev Kommune, vi alle kan være trygge ved.