Fortsæt til indhold

Menighedshus og ældreboliger præmieret

To nye byggerier i Hvidovre knytter smukt an til Hvidovres historie og er blevet hædret med fornemste pris

Arkiv
Arkiv

Den 29. oktober modtog bygherrer, arkitekter og ingeniører deres hæder ved en højtidelighed i byrådssalen på rådhuset, og borgmester Helle Adelborg udtrykte sin stolthed og glæde over at have fået to flotte nybyggerier i kommunen. - Begge byggerier indgår i en harmonisk dialog - både æstetisk og funktionelt - med deres nabobyggerier og omgivelser, sagde borgmesteren i sin tale. - Tak til Hvidovre Kirkes menighedsråd og Exners Tegnestue fra Århus, fordi I har beriget en central plads i det gamle Hvidovre med en så smuk bygning som Magistergården, og tak til Hvidovre Almennyttige Boligselskab og arkitekterne Mangor og Nagel fordi I med ældreboligerne så flot har formået at spinde videre på fortællingen om Hvidovre som en forstad med smukke og funktionelle boliger til folket. Hvidovre Kommunes bygningspræmieringsudvalg består af borgmesteren, som er udvalgets formand; to medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen; tre medlemmer udpeget af Danske Arkitekters Landsforbund/Akademisk Arkitektforening; kommunaldirektøren, som er udvalgets sekretær uden stemmeret og By- og Teknikdirektøren og Plan- og Miljøchefen uden stemmeret. Udvalget sammentræder hvert andet år, i ulige år, på kommunalbestyrelsens foranledning og uddeler prisbelønninger og diplomer for følgende kategorier udført i kommunen i det forudgående kalenderår: ¿Gode og smukke bygninger¿, ¿God og smuk ombygning eller omfattende istandsættelse af ældre værdifulde bygninger¿ og ¿Eventuelt andre af kommunen godkendte anlæg, som må betragtes som bidragende til kommunens forskønnelse, f.eks. park-, sports-, bro-, og haveanlæg¿.

Bygningspræmiering gik også til ældreboligerne i Bredalsparken,
ÆLdreboligerne i Bredalsparken