Regionsvalg - hvad rager det mig?
Mens interessen for valget til kommunalbestyrelsen i Køge og andre kommuner er stor og debatterne kører på højt niveau, er der temmelig stille omkring valget samme dag til regionen. Ii vores tilfælde Region Sjælland.
Selvom Regionens rolle er stærkt stækkede i forhold til de gamle amter er der dog alt mulig grund til også at tage stilling og deltage i dette valg.
En" god grund til at Regionsvalget er meget vigtigt, Trafik. På Sjælland har strukturreformen dekreteret, at der skal være et selskab for Region Hovedstad og Region Sjælland.
Dette selskab styres i dag af en indirekte valgt bestyrelse med repræsentanter fra kommuner og regioner. Enhedslisten er imod denne konstruktion. Den er udemokratisk, de ansvarlige for konkrete forbedringer eller forringelser kan ikke stilles til ansvar for deres handlinger.
Enhedslisten ønsker at udbygge den kollektive trafik i Region Sjælland. Alle lokalområder skal have gode, pålidelige og billige og/eller gratis forbindelser. Vi arbejder for en dramatisk billiggørelse af den offentlige trafik, der på sigt skal være gratis, hvilket også overflødiggør mere arbejde med Rejsekortet.
Coastertrafikken på Østersøen skal opprioriteres, og den skal geares til jernbanetrafikken. Liste Ø vil arbejde for at få genåbne tidligere jernbanestrækningerne og etablere nye. Jernbanenettet skal udbygges, og listen støtter lokale initiativer til åbning af nærjernbaner eller letbaner. Vi ønsker en opgradering af Nord Vest-banen; i første omgang med anlæg af dobbeltspor på strækningen Lejre-Vipperød.
Der bør efter vor opfattelse også anlægges et 5. spor mellem Roskilde og Valby. Vi støtter i øvrigt Køge løsningen med hensyn til den fremtidige sydgående forbindelse.
Enhedslisten vil i øvrigt arbejde for, at der udvikles en sammenhængende regional trafikstruktur, hvor sikker og geografisk dækkende person- og godsbefordring, og hvor miljø- og klimahensyn vægtes højt.
Dette indebærer handicapvenlig befordring. Det betyder også, at Enhedslisten vil stille krav om oprettelse af Det Regionale Trafikselskab, hvor passagerer og trafikpersonale sikres direkte indflydelse på den regionale trafikstruktur. Det Regionale Trafikråd skal have høringsret over for Regionsrådet i spørgsmål om ruter, afgange og prisniveau.
Vi kan ikke støtte den nuværende Femern Bælt projekt, som efter Enhedslisten opfattelse blot er mere asfalt og mere CO2udslip. Hvis det blev ændret til en ren tog løsning f.eks. med en biltogsmulighed, ville Enhedslisten støtte en fast forbindelse.
Rejsekortet er en katastrofe. Ideen er genial. Enhedslisten vil ”rejse” dette spørgsmål i regionsrådet. Kundernes oplevelser burde få alle op af stolene. Men administratorer og toppolitiker sidder åbenbart så fast i deres bil, at de ingen fornemmelse eller forståelse har for de problemer, som titusinder af mennesker udsættes for.
Der findes et trafikselskab for hele Region Sjælland. Men inde i dette selskabs computere og inde i administrationen af dette selskab så eksisterer alle de gamle amter stadigvæk. Det betyder, at vi har et Movia takstsystem som stadig 8 år efter amternes nedlæggelse bygger på de gamle amtsgrænser og er fuldstændigt forrykt. Det vil
Enhedslisten arbejde for bliver ændret.
Se mere om vores politik på www.sjaelland.enhedslisten.dk.
I Køge kan du stemme på 2 lokale kandidater, Jette W Jørgensen og Niels Rolskov
Niels Rolskov
Kandidat for EL til region Sjælland og Kommunalbestyrelsen i Køge