Fortsæt til indhold

Jul på slottet

Over to weekender i november åbner Gram Slot dørene for det årlige julemarked

Arkiv
Mette Henriksen

jul I weekenden den 9.-10. og 16.-17. november er der traditionen tro julemarked på Gram Slot i tidsrummet klokken 10-17.
De i alt 150 udstillere til julemarkedet på Gram Slot byder på et hav af julegavenyheder, julegodter, alt til dekoration og juleindretning, lækre specialiteter og konfekt samt et utal af flotte gaveidéer.
'Ny' julemand på Gram Slot
Julen er om noget børnenes fest, og ved julemarkedet på Gram Slot er der mange gode aktiviteter for børn i alle aldre. I julemandens værksted møder børnene fremover en ægte Gram-julemand, idet Gram Slot har allieret sig med det lokale amatørteater. Det er nemlig frivillige fra Gram Friluftsspil, der skal bemande julemandens værksted.
Julemanden har nok at se til ved julemarkedet på Gram Slot. Hver af de fire messedage klokken 15 kører han sammen med sine hjælpere og en masse børn i hestevogn over til slotsgården, hvor det store juletræ står flot pyntet. Her vil julemanden spørge alle børnene om hjælp til at tænde lysene i det store juletræ, inden der danses om juletræet.