Fortsæt til indhold

Viskinde kommer

Den tidligere Big Fat Snake og Malurt musiker, Peter Viskinde, spiller på Stampenborg på fredag

Arkiv
Arkiv

Peter Viskinde giver kun en enkelt koncert i Sønderjylland dette efterår. Den finder sted på fredag på Stampenborg, hvor spillestedets intime rammer vil give den perfekte baggrund for hans akustiske koncert.
Publikum får en enestående mulighed for at komme tættere på Viskindes sange og vil opleve numre fra hans tid i det oprindelige Malurt i 80'erne, fra tiden med Big Fat Snake og endelig en række nye numre fra hans anmelderroste CD, der lige er udkommet. Peter Viskinde fortæller undervejs om tankerne bag sangene, og han krydrer numrene med anekdoter. Med sig har han Steffen van Norde, som er medlem af hans nye band. Der bliver f.eks. genhør med ”Savner en som dig” og ”No peace like in heaven”, og så kan man glæde sig til et nummer som ”Used to be”, der er en af de nye ørehængere.
Koncerten begynder kl. 20.00 og der er mulighed for at spise en koncertmenu kl. 18.30. Reservation sker på mail@stampenborg.dk eller på 20 28 76 59.