Fortsæt til indhold

Sammenhæng og oplevelser

Borgmester Jens Chr. Gjesing indviede i dag den sidste af to broer ved havnen

Arkiv
Mette Henriksen

Det er nu muligt at gå eller cykle en tur langs havnepromenaden i Haderslev, og det glæder borgmester Jens Chr. Gjesing, der i dag kunne indvie den sidste af to broer, som går over kanalerne i havnen, og som er vigtige elementer i hele havneprojektet.
“Vi har arbejdet med udviklingen af havnen i mange år. Igennem hele processen har det hele tiden været tanken, at der skulle være offentlig adgang til havnepromenaden, så borgerne kan nyde livet hernede ved havnen. Nu er der sammenhæng og oplevelser,” sagde borgmesteren.
I forbindelse med indvielsen blev også havnens nye redningsstationer indviet og demonstreret. Netop fordi havn og by er smeltet mere sammen og langt flere mennesker i dag færdes på havnen, har der været et ønske om at få nye redningsposter sat op.