Fortsæt til indhold

50-meter bassin

Arkiv
Arkiv

I diskussionen mellem partierne i byrådet om vi skal have en ny svømmehal med et 50-meter eller et 25-meter bassin, kunne jeg godt tænke mig at partierne tilkendegav, hvor stort et bassin de vil støtte. For jeg stemmer denne gang kun på et parti, der vil bygge et 50-meter bassin. Vi har i forvejen 3 stk 25-meter bassiner. Og et mindre badeland. Dertil har vi 800 børn på venteliste i Roskilde svømmeklub, der gerne vil gøre Lotte Fris kunsten efter , og det træner man ikke til i et 25 meter-bassin. Kan vi så få et badeland også vil det da være fint, men det må ikke være på bekostning af et 50-meter bassin. Jeg har set i overskrifterne at man også gerne vil have et svømme bad i Viby og et i Lejre og sidsnævnte påstår at de kan finde pengene til det. Jamen kan vi så ikke bygge et stort svømme bad eller badeland sammen med Lejre, det kunne ligge tæt ved kommunegrænsen i Svogerslev eller Osted. Jeg er sikker på at svømmepigerne gerne tager turen til fx Svogerslev for at komme til at svømme i 50 meter bassin. Kommunen gør alt for lidt for idræt, der bliver bygget nye Messehaller i Idrættens tegn. Hvad med en Ishockey hal det mangler vi også i Roskilde. Den bedste måde at forebygge mod fedme og overvægt er idræt og motion, gadevold og hærværk er mindre hvis de unge har en idræt de går op i. Hvem skal jeg stemme på? Sven Erik Frederiksen Gl. Landevej 32 2. tv. Roskilde.