Fortsæt til indhold

To tv-kampe på fem dage

SønderjyskE's kampe mod Ribe-Esbjerg og KIF bliver vist på tv

Arkiv
Mikkel Hansen

SønderjyskE har imponeret i denne sæson, hvor holdet for tiden indtager tredjepladsen i ligaen.
Det bliver nu belønnet med SønderjyskE's første to tv-kampe i denne sæson mod hhv. Ribe-Esbjerg og KIF Kolding København.
Kampen mod Ribe-Esbjerg skulle oprindeligt have været spillet i Ribe Fritidscenter den 16. november kl. 14.30, men da TV 2 har valgt at vise kampen direkte bliver den i stedet spillet kl. 17.10 i Blue Water Dokken i Esbjerg. Det er første gang, at en af SønderjyskE's kampe bliver vist på TV2.
Allerede få dage efter tv-kampen i Esbjerg venter en ny tv-kamp hjemme mod KIF Kolding København. Den spilles i Skansen onsdag den 20. november og vises TV3 Sport 1. Kampen er flyttet til kl. 20.00.
En tv-kamp giver ikke umiddelbart nogen direkte økonomisk gevinst, da der følge penge med en tv-kamp. Alligevel har tv-kampe stor økonomisk betydning for klubberne.
"Den opmærksomhed tv som medie skaber er helt unik. Tv-kampene øge kendskabet til både SønderjyskE som hold og den enkelte spiller, og det er faktisk en effekt, der kan mærkes lang tid," siger SønderjyskE's sportschef Simon Lindhardt.
SønderjyskE får alligevel en lille økonomisk bonus ud af tv-kampene. Nogle sponsorkontrakter indeholder en bestemmelse om, at en tv-kamp udløser en mindre kontant belønning.
"Mange sponsorer er primært interesseret i lokal eksponering, mens landsdækkende eksponering betyder meget for andre, og det er dejligt, at vi nu kan tilbyde dem det," siger Simon Lindhardt.