"Hvorfor er der ingen, som tager en hat på?"

Karina Grundahl ved hvad hun taler om. Dels lever hun af at sende sælgende budskaber i sit reklamebureau iBrand. Og dels har hun siddet i Haderslev Byråd i den seneste periode. Hun forstår udmærket at valgplakaterne stadig har en stor effekt når vælgerne skal vælge imellem de lokale kandidater:
"De er jo et festligt skue, og langt de fleste af dem sender et klart budskab. Det handler om, at kunne relatere sig til personen på plakaten. Og ind imellem er der også bonus for at se godt ud," fortæller hun.
På plakaterne forsøger kandidaterne at være i øjenhøjde med de potentielle vælgere. De remstiller sig selv, som de gerne vil opfattes. Fortidens stramme jakkesæt er for de fleste skiftet ud med åbenstående skjorte og en let blazer. Værd er det også at bemærke, at næsten alle partier har valgt at fremhæve kandidaternes fornavne på plakaterne:
"Man vil gerne tæt på folk. Vise at der ikke er distance," fortæller Karina Grundahl, som undrer sig over en gennemgående tendens i denne valgkamp:
"Jeg kan ikke forstå, at man ikke skriver hvilket nummer de forskellige kandidater er på partiernes lister. Jeg er selv en person, som har lettere ved at huske tal end navne, så det ville jeg helt klart have gjort."

Gamle farver virker

"Valgplakater skal sende et klart og tydeligt signal. Man stopper ikke op og nærlæser budskabet, så det skal kunne opfanges på et splitsekund. Og her har Socialdemokraterne, Venstre og Konservative en markant fordel. Vi forbinder dem automatisk med farverne rød, blå og grøn. Her må de andre partier kæmpe lidt mere med budskabet," fortæller Karina Grundahl og vender tommelfingeren ned overfor plakaterne fra Enhedslisten og De Radikale:
"Enhedslisten præsenterer hele holdet, og det bliver noget rod. Så lang tid har man ikke til at stå og læse en valgplakat. De Radikale bruger faktisk nogle flotte farver, men en pink skriftsfarve ind over ansigtet på kandidaterne er for svær at læse."
Heller ikke Liberal Alliance får gode karakterer:
"Man begynder at fatte, at de orange plakater kommer derfra, men der er alt for mange budskaber på plakaterne. Det bliver rodet og ineffektivt," siger hun.
I Karina Grundahls optik er det en klar fordel at se godt ud på plakatbilledet - dog uden at virke "stylet":

Bonus for godt udseende

"Naturligvis vil alle kandidater gerne stemmes på for deres holdninger og meninger, men når der er tale om kandidater man ikke kender, så er et godt udseende ikke nogen ulempe," siger Karina Grundahl, der selv hentede stemmer på sin fremtoning ved det seneste valg:
"Der er da nogen som direkte har sagt til mig, at de stemte på mig fordi jeg så sød ud. Og helt ærligt - jeg vil da gerne have en stemme fordi jeg ser sød ud," smiler Karina. Hun spår, at en kandidat som Camilla Eva Jørgensen fra Venstre kan høste fordelen af en meget flot valgplakat ved dette valg:
"Vi så lidt det samme med Maria Damgaard ved det seneste valg. Hun skilte sig markant ud med sit flotte røde hår. Nu har hun fået erfaring, og er blevet mere kendt. Og så ser vi hende i en mere afdæmpet udgave på plakaterne," påpeger hun.
I det lokale plakat-billede er der ikke mange, som afviger fra normen.

Hvorfor ikke en hat?

Liberal Alliance har lavet en plakat med statements og Venstre-kandidaten Jesper Andreasen en plakat med et billede af et øre. Teksten er: "Jeg lytter til borgerne". Ellers er alle plakater skåret over samme læst. Det undrer Karina Grundahl en smule:
"Naturligvis skal man fremstå seriøst, men jeg kan godt savne at nogen tog en hat på - eller noget andet, som fik denne kandidat til at skille sig ud. Det tror jeg godt kunne betale sig," slutter Karina Grundahl.