Fortsæt til indhold

Tid for vaccination mod influenza

Arkiv
Arkiv

SUNDHED: Influenzasæsonen er over os. Derfor er det en god idé at blive vaccineret, hvis du er i risiko for at blive alvorligt syg af influenza. Det gælder også, selv om du føler dig sund og rask.
Du har øget risiko, hvis du er ældre (65 år eller derover) du har en kronisk sygdom f.eks. KOL, astma eller diabetes, du er svært overvægtig (BMI 40) eller du er gravid og mere end 12 uger henne.
Hvis du tilhører en af de nævnte grupper, kan du få influenzavaccinationen gratis. Se mere om, hvem der kan få vaccinationen gratis på www.beskytdigmodinfluenza.dk.
Du kan også blive vaccineret gratis mod influenza, hvis du er førtidspensionist.
Tilbuddet om gratis vaccination varer frem til den 31. december 2013. Gravide kan dog blive vaccineret gratis frem til 28. februar 2014.
Vaccinationen nedsætter din risiko for at få influenza. Hvis du alligevel bliver smittet, bliver sygdommen mindre alvorlig. Du kan ikke få influenza af at blive vaccineret.
Bivirkninger efter vaccinationen er relativt sjældne. De består almindeligvis af, at man bliver lidt øm, der hvor man er stukket, får feber eller bliver lidt utilpas.
For yderligere information - kontakt din egen læge eller se www.beskytdigmodinfluenza.dk.