Fortsæt til indhold

Hør højdepunkter i krigsreporterens liv

Journalist Jens Nauntofte gæster Ældre Sagen ved torsdagsforedraget den 14. november i Medborgersalen

Arkiv
Arkiv

Næste torsdag den 14. november kl. 14 gæster Jens Nauntofte Ældre Sagen i Hvidovre i Medborgersalen som led i efterårets torsdagsforedragsrække. Her vil han fortælle om dramatiske hændelser og højdepunkter i sit liv som krigsreporter - en rejse med minder om det onde, det gode og det morsomme han mødte på sin færd på den globale landevej. Jens Nauntofte, der 1977-2008 var ansat ved Danmarks Radio som bl.a. studievært og udlandskorrespondent, er anerkendt for sin indsigt i mellemøstlige forhold, et område som han har studeret siden først i 1960¿erne, da han boede et år i Israel og derefter tog på et-årig studierejse rundt i den arabiske verden. Han boede i Egypten i 1973, og var i 1985-86 gæsteforsker ved Georgetown Universitetets afdeling for arabiske studier. Jens Nauntofte, som netop er fyldt 75 år, blev i 1982 gift med skuespilleren og sangeren Maria Stenz.