Matematik er stadig et hit
Hvidovres unge bruger ikke kun ungdomsskolen til motion og kreativitet. De vil også gerne blive bedre til engelsk og matematik. Ungdomsskolen har flere holdelever end i 2012
Sådan er det heldigvis ikke i Hvidovre. Hvidovre Ungdomsskole melder om en fantastisk start på den nye sæson. Med 18.35 holdelever møder man stor tilslutning fra Hvidovres unge. - Vi hører mange kolleger klage over nedgang, men det kan vi bestemt ikke klage over. Vi ligger over 2012-niveau, siger konstitueret souschef, Lise Zaar. Ekstra hold i engelsk Hvidovre Ungdomsskole forsøger hver sæson at forny sig, og det giver pote. - Vi er nødt til at følge med udviklingen og møde de unge med de ønsker, de har. Vi ser også i år en stor tilslutning til faglige hold og har måtte åbne ekstra hold i både matematik og engelsk, siger Lise Zaar. Til gengæld har man på et ellers populært fag - knallertkørsel - oplevet en nedgang i holdeelever. - Der kom nye regler i 2013, der betød, at unge nu skal tage et knallertkørekort og ikke blot et knallertbevis. Det betød også en stigning i prisen fra 100 kr. til 440 kr. Jeg kan ikke svare på, om pengene gør udslaget for at færre har meldt sig til. Men vi oplevede en ret stor nedgang ved årsskiftet, hvor antallet af tilmeldte blev halveret. Nu begynder der at ske lidt igen, siger Lise Zaar.ark