Fortsæt til indhold

Her er årets musiker

Flere af Haderslev Tambourkorps medlemmer er blevet fejret. Trine Mastrup blev Årets Musiker 2013

Arkiv
Arkiv

Haderslev Tambourkorps var i efterårsferien på Landsorkesterstævne i Holstebro, hvor det stod på fire dage med masser af musik, hygge og pleje af venskaber med musikere fra DDS, FDF'er, De grønnes pigespejdere og gardere fra hele landet.
Korpset har, inden stævnet, øvet og trænet for at kunne vise et flots tattoo på den afsluttende aften. Et tattoo, der blev lavet af nogle af korpsets unge talenter, der ønsker at prøve kræfter med det at få musikken til at passe med forskellige mønstre, som medlemmerne skal gå mens de spiller.
Netop dette at kunne skrive, koordinere og planlægge både musik og tattoo har været med til at Trine Mastrup, 15, fik prisen ”Årets musiker 2013”. Prisen tildeles en aktiv musikspejder, som i årets løb har gjort sig særligt bemærket for sit engagement og musiske talent. Trine har bl.a. gjort dette ved at engagere sig i både musikudvalget, hvor hun også har været med til at komponere trommestemmer til nye melodier samt til korpsets vores tattoo i år.
Udover denne flotte pris, fik orkesterleder Senna Clausen, 32, en 25 års nål, for at have deltaget på 25 stævner. Senna fik sidste år tildelt prisen ”Årest leder 2012”.
Haderslev Tambourkorps har rigtig mange aktiviteter på programmet nu når vi nærmer os jul, både i Haderslev og uden for. Derudover deltager man når Vojens Skøjteklub afholder deres store jubilæumsshow den 10. november.