Hvorfor er der så lav stemmeprocent til kommunevalget?
Jeg tror, det skyldes at kandidater, der påberåber sig at være borgerlige og bliver valgt – falder for fristelsen til at få en godt betalt udvalgsformandspost – og så glemmer de lige, hvad de havde lovet vælgerne før valget. Se lige på Køge.
Jeg er borgerlig i min grundholdning og slår min lid til, at en stemme på et såkaldt borgerligt parti er en stemme, der skal medføre forandring i Køge – således at den fremtid Køge har - med udsigt til nyt Universitetssygehus, Campus Køge i fuldt flor og en fornuftig udbygning af Køge Kyst – i tilpasset hastighed til tiderne, og med ansvarlighed for, at Kommunens økonomi kan bære det.
Nu er der en enestående chance for at få bygget attraktive boliger til familier med høje indkomster – her tænker jeg på de mange nyansatte, der får deres arbejde på Universitetssygehuset – de skatteindtægter, vil være et godt supplement til at fremme en bedre fordeling mellem forskellige indtægtsgrupper i Køge – og jeg er sikker på at der vil blive overskud til at bygge en bedre folkeskole op og en bedre indsats overfor de ældre.
Med de nye selvhjulpne familier – vil der også være flere, der vil bruge et kommende kulturhus, idet disse familier har ressourcer til og ønske om at benytte hele paletten af udbud. Den nuværende politik fører til at ressourcestærke familier vil bosætte sig i vore nabokommuner. Herved mister Køge store skatteindtægter.
I Køge gør man for lidt for eliteidrætten – jeg ønsker, der skal sættes gang i ombygning og modernisering gennem Køge Park, herunder støtte til Køge Tennisklub, der fostrer de største talenter i Danmark - her kunne man overtage tennishallen og modernisere denne – jeg mener endda, at det er vigtigere end et kulturhus på nuværende tidspunkt.
Hvis Køge prioriterer en aktiv eliteidrætspolitik, vil det smitte af på breddeidrætten – og ikke som i dag, hvor man prioriterer omvendt. Vi kan ikke få HB Køge op i superligaen eller fastholde tennistalenterne, før faciliteterne og økonomien er i orden, så Køge igen bliver en aktiv fodbold- og tennis by. Det er vel heller ikke flatterende, at Køge netop er blevet udråbt som en kommune med nogle af de dårligste idrætsfaciliteter i Danmark.
Derfor mener jeg, der skal et systemskifte til i Køge – så der ikke arbejdes videre i den trummerum, der har været i sidste mange år – måske vil en borgerlig ledet kommune – kunne arbejde for et bredt samarbejde i kommunen, hvilket ikke er lykkedes i den nuværende periode. Der kan jo ikke komme noget reelt samarbejde, når det kun er halvdelen af byrådsmedlemmerne, der får fingeraftryk på f.eks. budgettet.
Til de borgerlige partier:
Find nu sammen til et stærkt team – og husk på – at hvis det går med uenighed, som det plejer, sker der jo ingen forandring i Køge. Hvis I har flertal – så brug det – bruger I ikke flertallet, tror jeg, at de borgerlige vælgere i alderen over 60 år - ikke gider stemme ved næste byrådsvalg, fordi dem vi stemte på, ikke følger de løfter, de gav før valget. Så bliver det ikke kun de unge, der ikke stemmer til kommunevalget.
Jeg håber, I kommer op af starthullerne nu. Om få dage er det for sent.