Fortsæt til indhold

Cykler købt i Brøndby

Kommunen handlede ikke lokalt

Arkiv
Arkiv

Overalt i Hvidovre er det kommunalt finansierede projekt det helt store samtaleemne. Kort fortalt går projektet ud på, at 64 medarbejdere til sommer skal cykle til Skagen. De betaler selv 400 kr. om måneden i ti måneder - og disse i alt 4.000 kr. bliver trukket fra deres løn. For denne relativt beskedne egenbetaling modtager hver enkelt medarbejder fuld forplejning i tre dage på turen til Skagen og to gratis overnatninger. Hjemtransporten fra Skagen er også betalt. En fridag - nemlig den fredag hvor cykelturen starter, samt en ugentlig betalt træningstime frem til juni 2014 - er også med i ¿pakken¿. Endelig modtager hver enkelt medarbejder cykel, cykeludstyr og cykeltøj til en indkøbspris på 12.853 kr. De 64 cyklende medarbejdere slipper dog for at betale skat af den kommunale gave, idet værdien af cyklen efter et år skattemæssigt betragtes som betalt via egenfinansieringen. At de i øjeblikket kører rundt på spritnye cykler til en indkøbspris på 10.000 kr., betyder heldigvis intet rent skattemæssigt. Hvem skal betale? Kommunens medfinansiering af projektet fremgår til dels af sidste uges udgave af Hvidovre Avis samt af den pressemeddelelse, kommunen har udsendt. (læs side 3). 550.000 kr. hentes direkte fra kommunens kasse. Der mangler dog 176.000 kr. før, at medarbejdernes cykeltur kommer i økonomisk balance. Disse penge forsøger man at hente via diverse sponsorer og fonde. Men hvis ikke disse penge kan ¿hentes¿, må de vel findes et andet sted? Hvorvidt medarbejderne selv skal dække dette eventuelle underskud eller om Hvidovre Kommune også får denne økonomiske opgave, fremgår ikke af projektbeskrivelsen. Hvidovre Avis kørte tidligere i efteråret en kampagne, hvor vi opfordrede borgerne til at handle lokalt for at støtte de lokale forretninger og det lokale handelsliv. Denne kampagne blev tilsyneladende ikke godt modtaget på Materialegården, hvor man har valgt at købe cykler og cykeludstyr hos en cykelhandler i Brøndby Kommune.oas