Røverier kommer aldrig til politiets kendskab
- Ofre vil ikke anmelde, hvis udbyttet er småt, mener borger. Politiet erkender, at mange røverier aldrig kommer frem. Hvidovre og Avedøre hårdt ramt i sensommeren
Sådan siger en borger fra Avedøre, som forleden ringede til Hvidovre Avis, undrende over, at spalterne ikke er præget af den mængde kriminalitet, som man taler om mellem beboerne i Avedøre. Forespurgt siger Lokal Efterforskning Øst i Bytoften, at det er korrekt, at man i sensommeren har været hårdt ramt af røverier langs hele strækningen Hvidovre syd/Avedøre/Brøndby Strand. - Det har været tasketyverier såvel som butiksrøverier. Men vi fik anholdt to mænd på henholdsvis 20 år og 17 år i sidste uge, som er blevet varetægtsfængslet i fire uger, siger vicepolitikommisær Henrik Hougaard. De er begge fra lokalområdet og blandt andet sigtet for røveri. Alle røverier er en krænkelse Har I en fornemmelse af, at der foregår ting, der aldrig bliver anmeldt? - Der er nok forhold, der ikke kommer til politiets kendskab. Hvor stort problemet er, ved vi ikke, men jeg kan i den forbindelse kun opfordre til, at man anmelder kriminalitet. Vi hører på redaktionen, at folk ikke tør anmelde. At man ikke synes, det er værd at gå igennem, hvis man ¿bare¿ har mistet en mobiltelefon eller nogle hundrede kroner? - Det er en krænkelse at blive udsat for et røveri, uanset udbyttets størrelse. Hvis vi skal skabe tryghed i lokalområdet er det vigtigt at pointere, at opklaring af kriminalitet sker i et fælles samarbejde mellem befolkningen, de sociale myndigheder og politiet. Hvis ikke disse unge mennesker møder modstand, så ender vi med, at det er gadens parlament, der bestemmer. Det ønsker vi på ingen måde skal ske. Folk skal kunne have deres ting i ro og fred, siger Henrik Hougaard og opfordrer også til, at man kontakter politiet, hvis man på anden måde har oplysninger om røverierne. Det er borgerens oplevelse, at røverierne begås af en lille gruppe unge, som folk ved, hvem er? - Det kan meget vel være. Vi kan i hvert fald se, at det skabte kortvarig ro i området med de anholdelser, vi har foretaget forleden. Men vi nu igen været ramt af to røverier, siger Henrik Hougaard og henviser til røveriet mod Netto i Sadelmagerporten i søndags (se artikel andetsteds i avisen). I onsdags kl. 19.18 begik to unge mænd også et røveri mod 7-eleven på Kærgårdsvej 52. Her truede de sig til et mindre udbytte. - Vi vil fortsætte målrette vores efterforskning i tæt samarbejde med Hvidovre Lokalpoliti, og der har vi altså brug for borgernes hjælp. Er der borgere, der har set noget eller har kendskab til gerningsmændene høre vi gerne fra dem, siger vicepolitikommissæren. Henrik Hougaard kan kontaktes på tlf. 72 58 78 21 i dagtimerne 7- 16 og Københavns Vestegns Politi på tlf. 43 86 14 48. (114)ark