Cykelprojekt var for dyrt
- Jeg tager klart afstand fra den måde, de her penge er brugt på, siger Helle Adelborg (A)...
Således lyder det i en pressemeddelelse fra kommunen. - Det er ikke i orden, at bruge en halv million kroner på et trivselsprojekt for kommunens medarbejdere. Der er tale om en administrativ beslutning, som hverken jeg eller kommunalbestyrelsen har haft nogen mulighed for at forholde os til, før den blev taget. Og jeg har bedt om, at der bliver lavet retningslinjer, så det her ikke kommer til at ske igen, siger Helle Adelborg... Forstår forargelsen - Det er bestemt ikke kutyme i Hvidovre at bruge 550.000 kr. på et sundhedsfremmende projekt for en gruppe medarbejdere, understreger kommunaldirektør Nich Bendtsen: - Der er helt klart tale om et økonomisk niveau, der ligger langt ud over det, vi normalt vil bruge på sundhedsfremmende initiativer... - Jeg forstår godt, at man som borger kan blive forarget over en historie om, at en gruppe medarbejdere i kommunen har fået cykler for 264.000 skattekroner. Men sagen - og særligt finansieringen - skal ses i det rigtige lys. Alle forvaltninger og institutioner har penge til personaleudvikling. Vej- og Parkafdelingen har så valgt at bruge deres udviklingspenge på et cykelprojekt. Der er altså ikke tale om, at der er taget penge fra kommunens øvrige service til et trivsels- og sundhedsprojekt for en gruppe medarbejdere, siger kommunaldirektør Nich Bendtsen... Ifølge pressemeddelelsen består de penge, der er brugt på cykelprojektet dels af afdelingens egne løn- og kursusmidler. Det betyder, at projektet erstatter de årlige temadage. Og dels af 350.000 kr. fra Kommunens Risikoforum, som er en pulje afsat til forebyggelse. Derudover har medarbejderne selv betalt hver 4.000 kr. - i alt 264.000 kr. Og så er der indregnet sponsorstøtte for 176.000 kr. i projektet. Hvidovre Kommune vil fremadrettet lave nogle retningslinjer for, hvad der kan bruges på trivsels- og sundhedsprojekter for kommunens medarbejdere.oas